Historiske facts og de sjove historier
Der hersker ingen tvivl om, at Leonardo da Vinci var et geni, og at han kreerede mange opfindelser i sin levetid. En del af disse var alene små tegninger, og blev i mange hundrede år ikke til mere end det. Teknologien kunne ikke følge med hans opfindsomhed. Samtidig havde en dygtig herre som ham selvfølgelig elever, og en af dem hed Giacomo Caprotti. Grunden til, at han nævnes her, er, at der er fundet en tegning af noget, der minder om en cykel, og som skulle være hans idé.
Der, hvor denne tegning halter, er på to punkter. Tegningen kan minde om en cykel, men der er tvivl om, hvorvidt den reelt ville kunne køre og fungere som en cykel. Noget andet er, at der også hersker tvivl om,
hvorvidt tegningen overhovedet er ægte, eller om det er et falsum. Indtil videre er det ukendt, om denne herre således reelt er opfinderen af det, der på sigt blev til den cykel, vi kender i dag.
Det startede med en sparkecykel
De fleste har set h
elt små børn med en gåcykel. Den kan ligne en rigtig cykel uden pedaler, men den kan sagtens være udformet som en motorcykel eller andet, der tiltaler børn. Her er ingen kæde eller pedaler, og det er fødderne, der skubbes over jorden, der giver fremdrift.
Det var også ideen med den første dokumenterede opfindelse, der skulle udvikle sig til den moderne cykel. Tyskeren Karl von Drais opfandt i 1817 draisinen, der var en sparkecykel med to hjul, hvor man kom frem på helt samme måde som på dem, der i dag fremstilles til de mindste.
Det var en opfindelse, der hurtigt blev meget populær, og sparkecykler kom frem i mange lande. Det var en opfindelse for de mere velhavende, men andre opfindelser inden for transport begyndte at presse den på popularitet.
Det, der reddede opfindelsen, var pedaler. Det, der skabte grobunden for moderne cykelkultur, var velocipeden, der så dagens lys omkring 1860. Den lagde som sine forgængere ud med stor popularitet, men den moderne komfort, en cykel har i dag, var ikke en del af denne opfindelse, der fik kælenavnet “knoglerysteren.”
Fart og det udseende, vi kender i dag
Helt fra den første sparkecykel blev opfundet har der været dem, der gerne ville kunne køre hurtigt og køre om kap. Det store forhjul på væltepeteren gav muligheden for rigtig høj fart, og det fik bare hjulet til at vokse endnu mere.
Den naturlige grænse var længden på cyklistens ben, for de skulle kunne nå
pedalerne.
Denne type blev, til trods for at den var svær at komme af og på, og at der var langt ned, hvis du faldt. Den holdt sig faktisk på toppen, indtil en mere sikker cykel blev opfundet.
Den mindede rigtig meget om den type af cykel, der køres på i dag, og hjulene havde samme størrelse. Allerede fordi den var lettere at komme af og på, blev den kendt som en “safety model.” Den havde desuden indbyggede fjedre og kuglelejer, så den var samtidig mere behagelig at køre på.