Cykelhjelmens udvikling gennem tiderne

Hos online stormagasiner som fx trendly.dk bliver der i dag solgt en masse moderne tøj og tilbehør. Selv om trendly.dk endnu ikke er gået i luften, forventer vi også at der her vil være mulighed for, at cykelentusiaster kan investere i tøj og tilbehør. Nu til dags er cykler, cykeltøj og cykeltilbehør utroligt avanceret, men derfor er det stadigvæk interessant at dykke ned i historien bag et af de mest vigtige objekter, som vi har på, når vi svinger benet over jernhesten.

Den første cykelhjelm

Cyklen kom til verden omkring 1860’erne, og i takt med at cyklen begyndte at blive populær i 1870’erne kom flere til skade med hovedet, og derfor stod det klart, at der skulle gøres noget. I 1880’erne begyndte cykelklubber at tale for cykelhjelme.

I starten brugte de hjelme, som de kaldte for beg hjelme. Beg er et plantemateriale, der er nemt at mase, men det var uden tvivl den bedste løsning på daværende tidspunkt. Selv om hjelmen sikkert ville gå i stykker, hvis man faldt på cyklen, så vidste folk, at denne form for hjelm kunne redde deres liv, og hvis de kom ud for et uheld, så ville det også være værd at investere i en ny hjelm.

Det store cykel boom i halvfjerdserne

Først i 1970’erne begyndte en gruppe ved navn Snell Foundation at teste cykelhjelme, og i den forbindelse fandt de ud af, at der ikke fandtes effektive cykelhjelme på markedet. Derfor fastsatte de nogle basale kriterier for hovedbeskyttelse. Disse udviklinger faldt sammen med det store boom for cykling i USA, hvor mange amerikanerne begyndte at cykle både i forbindelse med motion og som en sport.

Den første cykelhjelm fra Bell Auto

I 1975 opfandt Bell Auto den første rigtige hjelm til cyklister. Denne hjelm bestod af en hård skal af plastik og indeni var den polstret med skumagtigt materiale. Dette var begyndelsen på den første moderne cykelhjelm. Næsten 10 år senere introducerede The American National Standards Institute standarder for accepterede hjelme. Dette førte til at de dårlige hjelme forsvandt fra markedet og at kvaliteten på cykelhjelmene blev forbedret.

Nutidens cykelhjelme

I dag minder cykelhjelmene stadigvæk om det design, som Bell Auto kom med i 1975. Dog er cykelhjelmene lettere, de er mere strømlinede og har flere ventiler, som gør, at de er mere behagelige at have på. Derudover er cykelhjelme også i dag bedre designet med justerbare remme, som gør det nemmere at have dem på og sætte dem sikkert fast på hovedet.

Skal det være obligatorisk at cykle med cykelhjelm?

I nogle amerikanske stater er det obligatorisk at cykle med cykelhjelm, men det er ikke tilfældet i Danmark. Undersøgelser viser, at to ud af tre danskere gerne ser, at det bliver obligatorisk at have hjelm på, når man cykler, men det danske Cyklistforbund mener ikke, at det vil hjælpe meget. Flere vil blive ved med at cykle uden hjelm og andre vil miste lysten til at cykle. I stedet fokuserer Cyklistforbundet på at promovere cykelhjelmen, som altså er nået langt, siden den først så lyset i 1880’erne.