Cykling – en populær sport

Man kan ikke gå mange ture i skoven uden at blive mødt af en lille gruppe cyklister på mountainbikes, eller solister, der træner til deres næste løb. Eller prøv at køre en tur på landevejen en forårsdag – snart mødes du af en flok cyklister fra den lokale cykelklub, som træner sammen.

Cykling er blevet en populær sport. Der er flere end 30.000 medlemmer i Dansk Cykle Union, og der kommer nye medlemmer til hele tiden. Og dem, der har valgt at melde sig ind i en klub, er jo blot et mindretal blandt alle dem, der dyrker cykling som fritidssport – eller bruger cyklen som dagligt transportmiddel, når de skal på arbejde, børnene hentes og bringes i børnehaven, eller de daglige indkøb skal foretages.

Mange fordele

Der er mange fordele ved at cykle, hvad enten det er for motionens eller konkurrencens skyld eller for at opfylde det daglige transportbehov.

Først og fremmest gavner cykling dig selv, idet du bliver sundere af den friske luft og det at få dig rørt hver dag. Bruger du cyklen til og fra arbejde, får du din motion samtidig med, at du får opfyldt et praktisk behov, og så kan det jo ikke blive meget bedre.

Men cykling gavner også andre end dig selv. Du er med til at nedsætte forureningen ikke mindst i byerne, når du skifter din gamle dieselhakker af en bil ud med en cykel. En cykel udleder ingen skadelige partikler – den eneste udledning er måske et par sveddråber fra dig selv, men det kommer vi nok over. Med det rette udstyr er det hele også nemmere. Se for eksempel på tøj fra det store internationale brand Tommy Hilfiger – så kan du blive godt klædt på til cykelturen.

Cykling gavner klimaet

Cykling er også med til at gavne klimaet, netop fordi der ikke er nogen emission fra en cykel. Så i stedet for at forurene er du med til at redde verden fra den igangværende klimaforandring.

Måske synes du ikke, at du har kræfter til daglige cykelture, men så kan en elcykel måske være en mulighed. Så får du et lille skub fra cyklen påmonterede elmotor, men rører dig stadig. Man kan sige, at elcyklerne er med til at indfri Jakob Haugaards politiske løfte fra 1980’erne om medvind på cykelstien – sådan føles det i hvert fald, når du stiger op på elcyklen og sætter fra land.

Hvis du har besluttet dig for at cykle, er det vigtigt at finde ud af, hvad det er, du vil bruge cyklen til. Det har nemlig indflydelse på, hvilken type cykel du skal købe. Det er ikke ligegyldigt, om cyklen skal kunne holde til kørsel ude i skoven, på ujævne stier og i uvejsomt terræn, eller om du blot skal bruge den til at komme frem inde i byen.

corporate-x